Oct 19, 2022
Du sidder blandt dine veninder, solen skinner og i drikker margaritas. De griner højt, deler sjove oplevelser og du vil gerne være med på lige fod med dem. Men noget gør at du alligevel holder dig tilbage. Du griner med på det de siger, men deler ikke dine egne historier. Den ene del af dig siger “kom nu, slå dig nu lidt løs”, mens den anden siger “nej, jeg gider ikke sige noget dumt.”
Hvis du kan genkende det her, så skal du bare vide at jeg ser dig og jeg ved hvor frustrerende det føles. Jeg var selv dødtræt af at jeg hele tiden tilpassede mig andre, så jeg passede bedst ind og at jeg hele tiden begrænsede mig selv, fordi jeg var bange for hvad de ville tænke hvis jeg bare var mig. Derfor taler jeg også i dagens episode om hvordan at du kan stoppe med at holde dig tilbage og tilpasse dig, når du er sammen med andre, så du i stedet bare kan have det sjov og være dig selv.